Velsignet! Overrasket?
Ja, i går optalte jeg nogle velsignelser fra coronatiden. Som om jeg ligesom var overrasket over, hvordan lidt er blevet til mere i en coronatid…
Skønt med en Gud, der overrasker. Og så kan jeg alligevel tænke, at han siger til mig med et stort smil:
Ja, men er du overrasket over, at jeg velsigner dig? Hey, det er eneste, du ikke skulle være overrasket over! Selvfølgelig velsigner jeg. Det gør jeg altid. Langt ud over, hvad du beder om eller forstår!
Ja, selvfølgelig, Gud. Jeg ved det. Og jeg elsker også dig. Jeg elsker, at du overrasker mig med dine velsignelser – selvom jeg ved, at du velsigner!
Ja, jeg ved det! Fra mit eget liv, ja. Og fra Bibelens historier. Og der er faktisk en hel del, som inspirerer mig til at forvente virkelig meget!
Tænk bare… En lille madpakke, som mætter tusinde af mennesker – fordi Gud velsigner! Eller en skvat olie der bliver til litervis af olie og bliver til en indtægt til en fattig enke – fordi Gud velsigner! (Joh 6,1-13; 2 Kong 4,1-7).
Lidt – der bliver til virkelig meget!
Sådan er det for øvrigt også med troen… “Apostlene sagde til Herren: ‘Giv os en større tro!’ Herren svarede: ‘Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer’ “ (Luk 17,5-6).
Jeg tror, at troen vokser af at blive sat i spil! Ja, lidt bliver til mere, når vi tror…
“Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår” (Ef 3,20).
