Nej, jeg gør ikke!
Jeg læser Paulus, og han siger: “Vi… finder os i alt for ikke at lægge hindringer i vejen for evangeliet om Kristus” (1 Kor 9,12).
Jeg kigger ned. Synker. Trækker vejret dybt. Mærker tårerne på indersiden af øjenlågene: Nej, jeg gør ikke…
Og, undskyld mig, dybest set er min erfaring helt uinteressant… jeg skrev det blot for at stå ved, at jeg er i samme båd som dig, der også føler sådan…
Paulus er tydeligt kristen, overgivet til Jesu måde. Han er klar til at give sit alt til Gud og være til tjeneste for Jesus for at vinde andre. Men nej, slet ikke uden grænser. I virkeligheden fandt han sig heller ikke i alt…
Men han siger: “Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt” (1 Kor 9,19).
Det er sand storhed! At være så fri – at man er i stand til at bøje sig ned og tjene andre – uden at være bange for at miste noget…
Mange stabler sig op på noget… for at være noget… Men ikke Paulus… Ikke Kristus…
Så – måske kan jeg faktisk bedre være i den indledende sætning nu – centeret er: Evangeliet om Kristus. Guds ære.
Gud, velsign mig med nåde til altid at vide mig elsket… fri mig fra kampen om at være noget… hjælp mig til at give slip på alt, så længe det handler om din ære! Åh, bevar mig fra mit eget jeg – og kampen for mig selv – som ikke virker som nogen positiv reklame for dig, jeg tror på… Eller, troede, jeg troede på… Løft min tro – opover mit til at se dit!
