Tidspunktet hvor Gud møder dig

I går kiggede vi på stedet, hvor Gud møder os, og fordi Gud kommer til os med sin Ånd i vores hjerter – ja, så er det alle steder.

Og man kan spørge, om vi da ikke også kan møde Gud på alle tidspunkter? jo, det kan vi. Gud er altid tilgængelig.

Men samtidig har Gud givet os en særlig ugentlig tid, hvor vi kan være mere sammen med ham. Stoppe op. Lade hverdagen ligge.

Tænk, at have været slave i Egypten uden nogen sinde at få en eneste fridag, og så få dette skønne bud: “Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den” (2 Mos 20,9-11). Og buddet viser tilbage til skabelsen, hvor Gud første gang fejrede sabbat sammen med mennesket.

Og det er skønt at bruge en ugentlig hviledag sammen med Gud! Når det bliver fredag aften ved solnegang, så kan jeg lægge det hele til side. Så har jeg tid til at stå og kigge ud af vinduet på birketræets smukke graciøse grene, som vejer for vinden – med tak til Gud i mit hjerte.

Tak for endnu en uge, der er gået. Tak for roen til bare at være her – sammen med dag. Tak for denne velsignede dag, hvor jeg kan lægge alt det almindelige til side. Tak fordi du er her! Tak fordi du velsigner så rigeligt!