Sat fri til at tjene

Umiddelbart kan overskriften godt lyde lidt modsætningsfyldt. Er frihed ikke netop det modsatte af at tjene? Hvis man bliver sat fri, er man så ikke netop stoppet med at tjene?

Altså, Paulus siger: “Skønt fri og og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener” (1 Kor 9,19), og jeg bemærker, at han har gjort det ganske frivilligt! Han vil gerne tjene!

Ja, Paulus var blevet kristen – så – derfor er det ikke så underligt, for Kristus selv “gav afkald på” al himlens herlighed og “tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig” – og det var ikke så lidt! Ja, Jesus “ydmygede (han) sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors” (Fil 2,6.7.8).

Og med dette sindelag siger Paulus til os: “Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre” (1 Kor 10,24).

Pointen er bare, at hvis vi ikke bliver som Paulus – sat fri – så kan vi ikke reelt tjene andre. Først når vi er sat fri – af vores egen egoisme og ønske om at behage andre for vores egen skyld – er vi klar til AF HJERTET at tjene andre.

Og vi ærer Gud, når vi tjener andre: “Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre det alt til Guds ære. Væk ikke anstød, hverken hos jøder eller grækere eller i Guds menighed. Selv prøver jeg altid at være alle til behag og søger ikke mit eget bedste, men de andres, for at de kan frelses” (vers 31-33).

Først når vi er fri og uafhængige af alle – kan vi leve for at være alle andre til behag.