Fra synder til retfærdig

Ved Jesus bliver vi frelst! Og det er vores eneste redning – for vi kan ikke selv!

Det forunderlige er, at der sker noget med os selv, når vi frelses.

“Sådan var nogle af jer engang,” begynder verset – og det “sådan” henviser til versene før om “utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige.”

Men – det var altså “engang”, at disse mennesker var sådan – der er sket noget med dem: “I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd” (1 Kor 6,9-11).

To ting sker: Den første ved Jesus – altså at Jesus døde for os, og hermed står vi retfærdige for Gud. Den anden – ved vor Guds ånd.

Og ånden kommer helt tæt på. Ja, helt ind i os: “Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud?” (vers 19). Åh, jeg synes virkelig, det er lykken at læse det. For – jeg ved det også – jeg kan ikke få bugt med alt det i mit indre, som er modsat Guds måde at være på… Men Ånden i mig – han kan! Indefra! Ja, forvandlet indefra – ikke længere noget jeg skal kæmpe mig til udenpå.

De næste sætninger taler også lige ind i mig: “I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt” (vers 19-20). Jeg oversætter det sådan her i min bøn:

Åh, min kære Jesus, du ved om alt det grumme, som fanger mig… Men du har købt mig fri! Så nu er jeg din – og jeg beder dig om at tage ansvaret for det, du ejer! Altid! Bo i mig med din Ånd – som min retmæssige herre og elsker. Jeg elsker dig, min elskede Jesus! Du har virkelig sat mig fri til at leve livet ubundet – og ja: FRI!