Kundskabens fristelse

Og så deler vi Bibelen sammen. Jeg er passioneret, for jeg elsker Bibelen. Jeg har læst den al den tid, jeg har kunnet læse. Det har hun ikke. Men vi er begge begejstrede for at dele og reflektere sammen.

Og ind imellem mærker jeg fristelsen: Kundskabens fristelse. Jeg har sådan en lyst til at folde ud og forklare, argumentere og bevise ud fra Skriften, hvad der er rigtigt…

STOP! Stop, siger Ånden til mig indeni. Stop, du bruger det bare til at få ret… Det er min opgave at overbevise og folde ud…

Jeg har bedt bønnen: Gud, du må lære mig, hvordan dette ser ud i virkeligheden: “At jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet… min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis…” (1 Kor 2,2.4).

“For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale” (1 Kor 1,17).

Og Gud sagde til mig: “Kundskaben gør indbilsk, men kærligheden bygger op” (1 Kor 8,1).

Gud, lær mig at elske! At elske som du! At tjene mennesker uden trang til selv at være noget. Giv mig forfriskende strømme fra dit ord som møder et hjertes behov, uden flimmer fra min trang til at folde det ud, som er mit… Giv mig, Gud, giv mig alt det, der skal til for virkelig at dele dit!