Hold ud – hold spændingen

Pyha, kender du planken? Instruktøren på mit træningshold kan godt lide den. Man står på hænder og fødder – og derimellem er kroppen bare helt lige – som en planke.

Pyha, som du måske har gættet – jeg synes, at planken er hård. Der er en anden, hvor vi hviler på numsen, som et “v” med hoved + krop og ben + fødder oppe i luften. Den er også hård. Statisk arbejde for mavemusklerne.

Øvelser, hvor jeg bevæger noget, synes jeg er mindre hårde end dem, som er statiske. Også mentalt – det er nemmere, når jeg gør noget, end når jeg bare holder spændingen.

Som jeg en dag lå i min planke, kom jeg til at tænke på mit liv som kristen. På en eller anden måde synes jeg, at det også her er lettere at “gøre noget” end bare at “holde spændingen”.

Når jeg gør noget, så føler jeg, at der sker noget… At vente, at holde fast, bare at holde spændingen – det kræver mere – mentalt! At hvile i det Gud har gjort for mig – kan sjovt nok være ret krævende. At lytte i stilhed til Åndens stemme udfordrer mig mere end at læse og tale = at gøre noget…

Maria sad og lyttede til Jesus. Martha var travlt optaget af at gøre alt muligt klar. Og Jesus sagde: “Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende” (Luk 10,42).

Sludder! Det er jo egentlig nemt at sætte sig ned og lytte… Det kan jeg godt holde ud til… ved din hjælp, søde Jesus! Hjælp mig til altid at “holde spændingen” = at jeg bliver ved med at bruge tid med dig!