Hjælp dem, der ikke har

“I må ikke undertrykke
enker og faderløse,
fremmede og fattige,
og I må ikke udtænke ondt
mod hinanden!”
(Zak 7,10)

Der vil altid være nogen, der ikke har og ikke kan. Dem, som er særligt udsatte og sårbare. De er alene, har måske ingen familie. Børn, som har mistet deres forældre. Eller voksne, der aldrig fik børn. Dem, der har mistet en ægtefælle. Eller de fremmede som er alene i et fremmed land. Dem, der er fattige på mennesker eller evner eller penge eller muligheder eller bare fattig på glæde.

Vi må ikke udnytte andres sårbarhed.

Nej, vi må dele vores “brød med den sulte og give husly til hjemløse stakler” (Es 58,7). Vi må tilbyde vores hjem til dem, som ikke har et hjem. Være venner med dem, som ikke har.

Det er at elske i praksis!

Og når vi elsker, så giver Gud os, så vi altid har rigeligt at give af:

“Så skal dit lys bryde frem i mørket
og dit mulm blive til højlys dag.
Herren vil altid lede dig,
selv i øde egne vil han mætte dig.
Han vil styrke din krop,
så du bliver som en frodig have,
som et kildevæld,
hvis vand ikke svigter.”
(Vers 10-11).