Kærlighed – så jeg kunne mærke det
Ja, jeg mærkede det…
Han tog min hånd, og jeg mærkede et kærligt tryk.
Hun smilede, og sagde tak for noget, jeg havde gjort for hende.
Hun havde sat en blomst ved min dør.
Hun sendte mig en sms og skrev, hvor glad hun var for vores venskab.
Hun inviterede mig ud at spise.
Han købte en stor buket blomster til mig.
Hun ringede.
Han hentede mig ved toget.
Hun havde sat en bagerpose med flødeboller på trappestenen.
Hun sendte mig en lydbesked.
Han ville gerne høre mine tanker om et emne.
Hun sendte mig en kærlig sticker.
Han sagde noget sjovt, som fik mig til at le.
Han havde tid til at lytte.
Han delte sine ting med mig.
Hun bad for mig.
Han sendte mig en bog med posten.
Hun kom med en trillebør med overraskelser på min fødselsdag.
Hun ville gerne høre mig spille.
Hun gik morgentur med mig.
Han gav mig et knus.
Hun bad mig om forbøn.
Hun inviterede mig til at deltage.
Hun gav aftensmad.
Han sendte mig små udklip og digte.
Han ryddede sne på mit fortov.
Hun gav plads til uenighed.
Han kørte mig en smuk tur.
Hun bagte surdejsbrød til mig.
Han cyklede langsommere, så vi kunne følges ad.
Hun fortalte, at hun var kommet til at tage for meget for en vare.
Hun blev så glad, da jeg ringede.
Han delte sit marcipanbrød med mig.
“I skal elske hinanden” (Joh 13,34).
“Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud” (1 Joh 4,7).
Tak alle sammen – jeg mærker, at jeg er elsket!
Må Gud inspirere os til at elske i virkeligheden – på alle mulige kreative måder, så andre kan mærke, at vi elsker dem!