Min tomhed blev fyldt af ham

Læs overskriften igen… Kender du fornemmelsen af at være tom indeni? Jeg gør. Og hvis jeg stopper for lidt op sammen med Gud – så bliver jeg tom inden.

Så er jeg totalt blank for, hvad jeg skal skrive her fx… Men det kan også være en snert af tristhed ved sengetid – selvom det egentlig har været en god dag. Mit tomrum indeni fortæller mig med det samme, at jeg mangler noget derinde.

Og handlingen er altid den samme: Jeg må læse hans ord! For der er det, at jeg tydeligst mærker, at han åbenbarer sig for mig. Der oversætter han fra sit ord ind i mit liv, så de bliver levende og betydningsfulde – jeg mærker, at han giver dem betydning for mig! Og jeg fyldes af fred og glæde, ja jubel over ham!

Og så er jeg ikke tom mere…

“Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde” (Joh 1,16).

Fyldt af ham mærker jeg, at jeg er elsket. Jeg kan slappe af i, at jeg ikke skal fortjene noget – og udfordringer i mit liv bliver små, når han er der.

Ja det er “at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås” (Ef 3,19).

Det er simpelt hen fantastisk! Til hele Guds fylde nås… det er mega stort… og jeg ved ikke, hvad eller hvor det er… det ved bare Gud! Men jeg ved alligevel, at han gør det, når han fylder ind i min tomhed. For det fylder mig netop med hans kærlighed – og alt andet falder til ro.

Kender du fornemmelsen af tomhed? Kender du også fornemmelsen af Guds fylde indeni dig?

Åh, Jesus, jeg lægger både den, som læser og mig selv frem for dig… Nåde over nåde… vi ved ikke, hvad vi skal gøre, eller hvordan det skal ske… Men du ved det: Fyld os, Jesus!