Hans sted
Jeg var ved at læse 1 Krønikebog kapitel 16 og mine øjne fangede disse ord:
“Højhed og pragt er foran ham,
styrke og glæde på hans sted.”
(Vers 27)
Hans sted. Hans sted er stedet, hvor han er. Og hvor han er – der er der bare styrke og glæde!
Og ja… det erfarer jeg jo… Igen og igen. Når jeg er, hvor han er. Når han er hos mig. Når han fylder mig. Så er jeg fyldt med styrke og glæde!
Jeg kom til at tænke på det også i sammenhæng med, at det nu er jul, hvor vi mindes, at Jesus kom her til jorden. Hans sted – på jorden. Selvom mennesket vendte ryggen til Gud – så forlod Gud ikke stedet.
Faktisk gjorde Gud det endnu mere til sit sted… fordi det blev stedet, hvor han har udtrykt sin allerstørste kærlighed. Han døde – det her sted.
Det her sted – råber han den allerstørste kærlighed ud til dig: Jeg elsker dig! Jeg elsker dig så højt, at jeg ønsker, at du skal være med i evigheden! Vil du tage imod min kærlighed? Vil du tage imod frelsen? Må dit sted være mit sted? Må jeg fylde dit liv med styrke og glæde?
