En morgen med længsel

Her sidder jeg igen. En ny morgen hvor jeg længes efter, at Herren fylder mit hjerte. Når det drejer sig om ham, så er jeg en slags “hurtigt-fordøjende”. Selvom jeg blev fyldt i går – så er det ikke nok for mig i dag. Jeg har brug for en ny forsyning.

Og jeg bliver glad, når jeg læser dette vers:

“De ydmyge skal spise og mættes,
de, der søger Herren, skal lovprise ham,
og de skal få nyt mod for evigt.”
(Sl 22,27)

Sådan kommer jeg frem for Gud i dag. I min egen skrøbelighed… Jeg kan ligesom ikke nå Herren, selv. Jeg mener, min længsel er større end min mulighed. For – jeg kan jo ikke selv bare fylde mit hjerte, eller finde Gud. Jeg har brug for, at han åbenbarer sig for mig.

Og det er det, der ligger i at være ydmyg: Åh, Herre Gud, du må gøre det! Med din Hellige Ånd må du gøre det levende for mig! Med din Ånd må du mætte mig!

Og – han gør det. Verset møder min længsel. Og han gav mig det her til morgen, for at jeg kan vide og mærke – at lige nu, så gør han det igen!

Og ja – så kan jeg ikke andet end at prise Herren. Det er så fantastisk at komme fra at være tom… til at være fyldt…

Det giver alt mod til livet! Et mod, der rækker for evigt… fordi løftet fortæller mig, at han også vil fylde mig i min egen tomhed i morgen, og i morgen, og dagen efter…

Tak, Herre Jesus, alt, hvad du giver mig, suger mit hjerte! Du er min længsel – og jeg takker dig, fordi du møder mig!