Mødt med nåde

Tænk dig situationen. Min mand har købt de lækreste kager fra bageren. Han kommer hjem med dem og siger til mig: Jeg vil bruge dem til fælles hygge senere, så du må ikke lige tage nogen nu. Ok, svarer jeg.

Da han senere kommer og vil servere dem, så har jeg spist en. Hvordan tror du, at han vil reagere?

Hvis jeg var ham, tror jeg, at jeg ville reagere med vrede, skuffelse, følelse af at være svigtet, følelsen af at jeg var ligegyldig for ham. Og jeg ville måske sige noget i retning af: Helt ærlig, du lovede, at du ikke ville spise af dem! Hvorfor har du gjort det? Det kan du ikke være bekendt! Og helt ærlig – jeg synes, det er en ok måde at reagere på.

Tilbage i Edens have, så var det ikke det, Gud sagde til Adam og Eva, da de havde spist af træet. Gud var heller ikke vred – i det hele taget var han ikke optaget af sig selv… Han var optaget af dem!

Og han kom med nåde! Han ledte dem til sandheden om, hvad de havde gjort. Men han anklagede dem ikke. Han lovede dem frelse.

“Hvor er du?” (1 Mos 3,9). Kære Adam, jeg kommer, fordi jeg elsker at være sammen med dig. Du betyder så meget for mig. Jeg har glædet mig til at se dig. Hvor er du?

Hvor er Guds nåde fantastisk! Han kommer ikke som vores anklager – men som vores frelser! Han kommer, fordi han elsker os og ønsker at være sammen med os!