Ingen ro – og så alligevel

Paulus fortæller her om en af de værste situationer at være i: “Da vi kom til Makedonien, fandt vi ingen ro, men var i alle måder trængt: udefra af strid, indefra af frygt” (2 Kor 7,5).

Fyldt af uro. Det udefra er bare så stærkt, at man bliver væltet indeni. Frygten der raser rundt.

Alligevel oplevede Paulus, at Gud var der og trøstede ham i situationen: “Jeg er fuld af fortrøstning, overvældet af glæde midt i al vores trængsel” (vers 4).

Det er ret stærkt – han var ligefrem overvældet af glæde. Øjensynlig af en anden glæde end det, som skete i Makedonien. Han siger: “Men Gud, der trøster de fortrykte, trøstede os, ved at Titus kom” (vers 6) – og det var ikke kun, at han kom, men han havde også gode nyheder fra Korinth.

Og det er forunderligt, at Gud gør det i vores liv: Når en ting i vores liv presser os, så sender han noget andet, som løfter os. Og glæden kan være så meget stærkere, fordi den kan opleves som en endnu større gave på et mørkt bagtæppe.

Kære Gud… tak fordi du kommer til os med din nærhed og trøst, der hvor vi er fyldt af uro og frygt… Tak fordi din overvældende glæde løfter os udover frygten… Tak fordi din tilstedeværelse atter giver os ro.