Du må elske!

Ja, virkelig – du må elske… Elsker du ikke, så efterlades dit hjerte koldt og mørkt, smertefuldt indtil nerverne dør… indkapslet og tørt…

Ja: “Den, er ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed” (1 Joh 4,8).

Ja, hvis hjertet ikke åbnes for kærligheden, så åbnes det heller ikke for Gud. For Gud er kærlighed.

Gud er kærlighedens kilde. Al kærligheds ophav: Og “vi elsker, fordi han elskede os først” (vers 19).

Det er forunderligt! Gud kan elske liv ind i det kolde og mørke hjerte. Og Gud kan bruge os til at elske… Når du elsker en anden, så bidrager du med lægedom ind i et andet menneskehjerte.

Og det forunderlige sker i kærligheden: “Den fuldendte kærlighed fordriver frygten” (vers 18). Gud elsker dig – og du kan elske…

Når du elsker heles også dit eget hjerte… såbarheden mindskes, frygten forsvinder… fordi kærligheden er det største!

Det er intet mindre end et guddommeligt mirakel!

Elsk! Elsk for andres skyld… men faktisk, mest af alt for din egen skyld… Når du elsker andre… så har dit eget hjerte det bedst…