Forunderlige ledelse

Dette vers betager mig – langt ud over, hvad jeg forstår:

“Som en bæk er kongens hjerte i Herrens hånd,
han leder det hen, hvor han vil.”
(Ord 21,1)

For der står jo ikke noget om, at kongen er interesseret i Gud? Og måske endnu mindre i, at en anden skal lede ham?

Så – leder Gud også den, som ikke vil ledes? Er Guds vilje og planer for denne verden så stærke, at han får konger til at gøre ting, som de ikke ellers ville have valgt?

Møder vi her en Gud, som sætter grænser for, hvad konger får lov at gøre?

Gud viste Daniel, at:
“Han lader tider og tidsrum skifte,
han afsætter konger og indsætter konger.”
(Dan 2,20)

Så – tanken bekræftes – tingene sker altså ikke bare uden, at Gud har hold i tøjlerne.

Det er forunderligt, fantastisk og ikke mindst: trygt! Samtidig overgår det min forstand – for hvordan gør han det?

Heldigvis behøver jeg ikke at vide det… det er nok at vide, at Gud har helt styr på det! Også på vilde menneskehjerter…