Nåde – når du beder om det

I går kiggede vi på dette vers:

“Men Herren venter på at vise jer nåde;
han vil rejse sig for at forbarme sig over jer,
for Herren er rettens Gud.
Lykkelig hver den, der venter på ham!”
(Es 30,18)

Og her kommer fortsættelsen:

“Du folk på Zion,
der bor i Jerusalem,
græd ikke!
Han viser dig nåde, når du råber til ham;
når han hører det, svarer han dig.”
(vers 19)

Så i vers 18 får vi at vide, at det er godt at vente på Guds nåde. Og i vers 19 at vi får den – når vi beder om det. Så ventetid er bønnens tid. For Gud svarer os, når vi beder. Ja, vi ikke behøver at græde – fordi Gud er her og vil gøre noget! Vi ved ikke, hvor længe vi skal bede, før tingene sker… men vi ved, at han siger, at vi bare skal bede ham om det, der ellers ville have fået os til at græde…

Bed!

Tak, Gud. Du ser mit behov for, at du griber ind. Jeg har brug for din nåde og barmhjertighed. Når jeg bare kigger på situationen… så ligger tårerne lige under overfladen… desperation og uklarhed… så jeg råber min nød til dig! Intet mindre end din nåde – kan gøre forskel… for jeg kan ikke… jeg har brug for, at du handler… og at du fortæller mig, hvad jeg skal gøre… Tak for dit løfte… jeg venter på dit svar, min kære Gud.