Lykkeligt at vente

Næh, det er bestemt ikke særlig let at vente på noget. Nåh, jo… nogle ting, måske… men så er det måske mest fordi, man er optaget af noget andet i mellemtiden.

Men mange ting er det utrolig svært at vente på… Også at Gud griber ind.

Mine øjne faldt på denne sætning: “Lykkelig hver den, der venter på ham!” (Es 30,18). Og det fylder mig med forsikring om, at han er her, jeg er ikke glemt, min sag er i hans hænder, han tager sig af al ting, når tiden er inde giver han mig det, som jeg har brug for… og så er tiden klar…

Jeg så, at jeg havde streget mere under og læste hele verset:

“Men Herren venter på at vise jer nåde;
han vil rejse sig for at forbarme sig over jer,
for Herren er rettens Gud.
Lykkelig hver den, der venter på ham!”

Gud venter altså også… der er en masse godt på vej fra ham! Nåde – ikke noget jeg skal fortjene… Han forbarmer sig – dvs. han ser min store nød, og på et tidspunkt rejser han sig op, for at gøre noget ved det. For Gud er rettens Gud – der er en grænse for uret…

Og kun Gud ved, hvor den grænse er… kun Gud ved, hvornår tiden er inde… Men samtidig med at der er noget, som vi ikke kan påvirke i forhold til tid og ventetid… så er der faktisk også noget, vi kan påvirke…

Ved bøn – det kigger vi mere på i morgen.

Tak Gud, for at du viser mig nåde – du ved, at jeg ikke magter. Tak Gud, fordi du forbarmer dig over mig – du tager dig af mine store behov. Tak Gud, at din ret får en plads – at forvirring ophører, fordi du står op. Tak fordi du er med mig i min venten.