Fra fjendskab til fred
Der er så meget mellem mennesker, som gør ondt…
Det synes uden ende… Og den enkelte føler sig fremmed og alene, selv blandt sine egne, sine venner, sin familie… For der er for meget, der gør ondt…
Forståelsen, der ikke er der… Sympatien, der er erstattet af bedreviden… Kritik overfor det, der er anderledes…
Hvor går man hen i sin ensomhed? Hvor finder man nogen at høre sammen med? Er det muligt?
“For han er vor fred,” siger Paulus og fortsætter: “Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os” (Ef 2,14).
Fra fjendskab til fred. Så stærk kan modsætningerne mellem mennesker være… og alligevel kan de blive ét i sindelag med Kristus i hjertet.
For der kom et nyt center: Jesus. Den enkelte kom nær Jesus. Og dermed kom de tættere på hinanden.
“For gennem ham har både vi og I i én ånd adgang til Faderen. Så er I da ikke længere fremmede og udlændige. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand” (vers 18-19).
Sammen med Jesus – aldrig alene, aldrig ensom… Og sammen med Jesus møder vi pludselig andre, som vi heller ikke er fremmede overfor… men ganske nær, fordi den samme ånd leder os.
