Spænd teltdugen ud
Jeg kan godt lide Guds udtryk for, at han genopretter og skaber muligheder for os, som vi ikke havde:
“Gør mere plads i dit telt,
spænd teltdugen ud,
spar ikke på den!
Gør bardunerne lange,
og slå pløkkerne fast.
For du skal brede dig mod syd og nord.”
(Es 54,2-3)
Tænk på det… hvor du ser begrænsninger – ser Gud muligheder.
Føler du dig indespærret – Gud finder plads for dig.
Gud vil, at du skal leve, blomstre, fylde i livet, være til velsignelse.
Tak, Gud, jeg tager dit løfte med mig ind i denne dag… gør mit liv større… gør min flade for at række ud til andre større… lad velsignelserne, du giver mig brede sig som flere ringe i vandet… giv mig glæde, som rækker ud… hjælp mig at se muligheder for at interagere og være aktiv, som jeg før ikke har set… Alt sammen under din vidunderlige velsignelse! Din nåde i mit liv!
Tak…