Hyrden leder – trygt

Jeg læste igen Salme 23:

“Herren er min hyrde”.

Åh ja, det er jo sådan, det er, tænkte jeg… og mærkede, hvordan jeg slappede af, følte tryghed og ro, glæde og vished: Min hyrde leder mig! Passer på mig. Har omsorg for mig. Sørger for mig. Hjælper mig. Redder mig. Giver mig mad. Leder mig til drikkevand. Finder et godt hvilested til mig. Tager sig af truslerne.

For hvad kan får i grunden? Ja, hvad kan jeg…?

Og nogle gange føler jeg mig virkelig hjælpeløs – som et får – og så er det vidunderligt at tænke på Jesus som min hyrde!

“Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.”
(vers 1-3)

Jeg er aldrig i så vanskelig en situation, at min hyrde ikke kan gøre noget.
Åh, jeg mærker den forfriskende hvile i de grønne enge.
Hans fred fylder mig ved det stille vand.
Der er ikke en dag, hvor jeg ikke har brug for hans kraft! På ny.
I livets virvar… så trygt, at han leder mig den rette vej.
Til hans ære! Fordi det betyder noget for ham. Fordi han elsker mig!