Løft dit hoved

Ikke nedbøjet, nej. Ikke knust til jorden. Men forventningsfuld og med løftet hoved – ja, jeg mærker en glæde imellem linjerne:

“Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig” (Luk 21,28).

Hvad er skønnere, end at noget sker, som man længselsfuldt har ventet på? Hvilken glæde er det ikke, når der sker ting, som fortæller en, at nu sker det! Virkelig! Nu bliver mit håb til virkelighed. Det jeg har drømt om, udfolder sig lige foran mine øjne.

Ja… hvad er skønnere end, at “da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed” (vers 27). Det er Jesus! Kong Jesus. Det er ham, som forløser. Sætter totalt fri. Han har magt til at tage mig ind til den herlighed, som han selv har. Vidunderligt. Nu, endelig.

Alligevel er der et men i teksten. Men… når disse ting begynder at ske… Ja, for det er ikke alle ting op til genkomsten, som er rare. Så – til trods for, at vi måske oplever noget voldsomt – så kan vi løfte vores hoveder!

Vi kan løfte vores hoveder, så vi ligesom kigger mere tydeligt på Jesus. Jesus, ham vi har lært at kende og elsker… Jesus, som elsker os så meget, at han kom herned for at vise os det. Jesus, som også giver os løfterne til de svære ting:

“For jeg vil give jer mund og mæle og en visdom, som ingen af jeres modstandere vil kunne modstå eller modsige” (vers 15) og “ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt” (vers 18).

Jesus er hos os hele tiden. Med visdom og mod, med omsorg og beskyttelse. Ja, lad os løfte vores hoveder – han, som elsker os så meget, kommer snart! Og jeg glæder mig så meget!