Sanselig lykke

Jeg jubler over Gud. Jeg fryder mig over, hvordan han har skabt mig. Jeg mærker total lykke… glæde… En stærk, dyb, glæde over livet, uden ord… Jeg mærker hans nærvær, himmelens Gud favner mig…

Jeg oplever det, når jeg bader i havet. Når vandet favner mig, og jeg er der under Guds skønne himmel – hver dag med et nyt udtryk. Det er min krop, der sanser lykken… større end ord… større end mine tanker… men min bevidsthed griber det, som jeg føler, ser, mærker… Det er Gud, som taler til mig.

Jeg oplever det, når jeg kører på min mountainbike igennem skov og mark, ser landskabet, lysets flimren, dyrene, hører fuglene, mærker vinden, solen, der varmer mit ansigt. Jeg bliver ligesom et med noget større… og det noget er favnet af Guds kærlighed. Lykke fylder mig og tankerne bryder ud i jubel: Gud, jeg elsker dig!

Gud taler gennem rigdommen af sanseindtryk – og jeg fyldes af begejstring og ærefrygt over hans skaberværk! Og at han rører mig igennem det! Jeg tænker over ordene: Min hjerne behøver ikke at forstå, hvad min tro ved! (Preben Kok).

Ja, Gud vidste, at det ikke var nok at forstå ham med forstanden… For hvordan kan et menneske udgrunde Gud? Gud skabte mig, så mine sanser kan erkende ham. Og min tro vokser.

Min tro vokser af hans ord. Min tro vokser, når jeg hører historierne om ham. Min tro vokser, når jeg mærker ham i skaberværket. Min tro vokser, når Ånden taler til mit hjerte.

“Vi takker dig, Gud, vi takker dig, vi påkalder dit navn og fortæller om dine undere” (Sl 75,2).

Min, Gud, tak… du er lige her… Du elsker mig så højt… og Far… jeg elsker dig! Og priser dig… bare fordi jeg er – fordi du er!