Hvorfor er jeg til?

Hvorfor er jeg til? spurgte hun

Fordi Gud elsker dig og gerne vil bruge en evighed sammen med dig! svarede jeg.

En gang blev du dannet i mors mave… “Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv” (Sl 139,13). Gud var så tæt på, da du blev formet som foster “Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje” (vers 16). Det var som om hans hænder var lige så tæt på dig, som når hænder fletter en kurv… Det er ikke tilfældigt, at du er dig! Gud ville dig!

Gud siger til dig: “Med evig kærlighed har jeg elsket dig, derfor bevarer jeg min troskab mod dig” (Jer 31,3). Altid elsker han dig! Altid er han vendt mod dig med kærlige og nådige øjne. Altid vil han hjælpe dig. Altid går han med dig. Mennesker kan svigte… men Gud svigter dig aldrig! Du er altid i hans tanker…

Ja, og “han er forud for alt, og alt består ved ham” (Kol 1,17). Du er ikke bare sat igang og overladt til dig selv… Nej, Gud er med i hver eneste vejrtrækning… han mærker saltet i alle dine tårer… han er aktiv, når dit sår på knæet læger… han er med dig i alle dine hjertersorger, og han favner dig i sin stærke kærlighed…

Fordi Gud elsker, er du! Og han vil altid elske dig! Han elsker at være sammen med dig… nu og for evigt…