Send mig

Esajas hørte Herren sige: “Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” Og Esajas svarede: “Her er jeg, send mig!” (Es 6,8).

Men der var gået noget forud… Esajas havde set Gud! Han havde set lige ind i templet. Der sad Gud på en fantastisk trone og med et slæb, der fyldte templet. Der var smukke engle omkring ham, som priste Gud. Det var et fantastisk syn.

Og også overvældende. Op imod Guds storhed og hellighed havde Esajas virkelig følt, hvor lille og syndig han selv var. Men det var ikke et problem for Gud. Esajas fortæller: “En af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte min mund og sagde: ‘Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet.’ “ (Vers 6-7).

Og herefter stillede Gud spørgsmålet: Hvem vil gå for mig? Og Esajas var helt klar til at gå. Han havde set Gud! Han var blevet rørt af Gud! Den hellige Gud havde helliget hans læber, så han kunne fortælle, hvad han havde set.

Ja, jeg forestiller mig, at Esajas ikke kunne tie stille… Det, som Gud viser mig af sig selv – kan jeg ikke tie stille om! At Gud åbenbarer sig i mit liv – det er bare fantastisk! Og jeg har lyst til at fortælle og dele det…

Lad Gud åbenbare sig for dig… og din historie bliver vævet sammen med hans – og du har noget at fortælle, som er himmelsk!