Gud leder… mig

Jeg lå i min seng. Det var tid for en lille aftenandagt. Jeg havde ikke lyst til min lille andagtsbog denne aften, men noget fra Bibelen. Jeg trak en Bibel ud, som jeg ikke har læst i længe – Bibelen på hverdagsdansk. Snoren var placeret der, hvor jeg var kommet til: Anden Kongebog.

Jeg stoppede op ved den indledende introduktion til bogen: “I dette drama af begivenheder af få gode og mange onde konger, af fredstid og krigstid, af fremgang og ødelæggelse, tegnes et billede af Gud som historiens Gud, der styrer de enkelte akter fra kulisserne, og som bruger sine modstandere til at fremme sine formål med sit folk.”

Et liv, som svinger… men Gud er her hele tiden! Gud leder! Og selv det dårlige evner han at bruge til noget… Det har jeg også brug for! Jeg gik i gang med første kapitel. En makaber historie…

En konge, Ahazja, som ikke tjener Gud. Gud fortalte Ahazja gennem sin profet, Elias, at siden kongen ikke ville Gud – så ville Gud lade ham dø. Det passede ikke Ahazja, og tre gange sendte Ahazja 50 soldater for at arrestere Elias…

Ja, men tænk at være Elias… Tænk at bringe kongen sådan et øv-budskab – hvad kan man ikke forvente at få retur… Tænk at sidde på toppen af en klippe og se 50 mænd komme for at tage dig… Det kræver mod.

Det mod må jeg tage med ind i mit liv… Modet til også at adressere det, som er svært… Modet til at stå med Gud, selvom jeg møder modstand… Tillid til at Gud kan bruge – også det onde – til at fremme sit…

Den tillid kan det være så svært at udvise, når ‘de 50 mænd står og vil tage mig’…

Men Gud tager sig af de første to gange 50 mænd – med ild fra himlen. Den tredje gruppe beder om barmhjertighed, og Gud siger til Elias: “Vær ikke bange, men følg med dem” (1 Kong 1,15). Tydelig ledelse…

Gud, du er den samme… giv mig den samme tydelige ledelse… fortæl mig indeni med din Ånd, hvornår jeg skal stå imod, og hvornår jeg skal gå med… Giv mig modet til at stå på din klippe… uanset alt andet…