Tro – uanset hvad

Jeg har lige brugt tid på at læse om de troende i Hebræerbrevet kapitel 11. Kontrasterne lyser i øjnene:

Abel troede Gud – og han døde (vers 4), herefter fortælles om Enok, som blev taget til himlen uden at skulle møde døden (vers 5).

Noa skulle blive, hvor han var og forkynde om Gud, samtidig med at han byggede en ark (vers 7), og Abraham blev kaldet til at bryde op og forlade sin familie og sit sted (vers 8).

Troen leder os ikke den samme vej.

For nogle betød troen, at de “besejrede riger, øvede retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab, slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev styrket, når de var svage, blev stærke i krig og slog fjendtlige hære på flugt” (vers 33-34).

For andre ledte troen dem igennem voldsomme pinsler og død: “Andre igen måtte udstå spot og piskeslag, ja, lænker og fængsel. De blev stenet, gennemsavet, døde for sværdet eller gik omkring i fåreskind og gedehuder og led nød og trængsler og blev mishandlet” (vers 36-37).

Nej, vi kan ikke slutte ud fra den umiddelbare lykke og nemhed i vores liv, om Gud er med os eller ej. Vi kan prise Gud, når vi oplever, at han giver os styrke, opfylder sine løfter, bevarer os fra lidelse og sygdom. Og vi kan prise Gud, når han giver os styrken til at gå igennem store problemer.

Gud er den samme – men vores liv er forskellige. Gud leder os ad forskellige veje… og der møder vi forskellige mennesker, som vi kan vidne for. Samlet set får troende alle de samme erfaringer, som ikke troende får – for det er ikke omstændighederne, som afgør vores tro… Ved Guds nåde og omsorg kan han åbenbare sig for os i hvilken som helst situation – og vores tro kan vokse – lige der.

Må Gud velsigne dig – lige der, hvor du er nu! “Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses” (Hebr 11,1).