Guds vilje – fantastisk

I går delte vi noget om det banale i Guds vilje – banalt, fordi det bare ligger lige for. Vi behøver ikke gå til verdens ende for at være i hans vilje. Det er ikke noget, vi behøver at søge efter i årevis – for hans vilje ligger lige foran os – enkelt: Gøre ret og godt, elske, søge ham. Det kræver ikke andet, end at vi gør det…

Men det er altså fantastisk!

Jeg har lyst til at tage disse vers frem: “Så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås. Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår” (Ef 3,18-20).

Det er sådan, jeg oplever, at mit almindelige liv er, når jeg har Gud med. Der er en ekstra dimension: For lige pludselig mærker jeg, at han rører ved noget…

Jeg får fx fred i noget, der stormer. Eller jeg får en anledning til at dele ham med et andet menneske. Eller jeg kommer på, hvordan jeg kan hjælpe en. Eller muligheder for noget, jeg ikke havde ventet, åbner sig. Eller planerne for et kirkeprogram faldt bare på plads. Eller jeg blev glad over en fugl, jeg så i naturen. Eller en ven ringede. Eller – eller – eller…

Og så er jeg fyldt med, at ting giver mening! For Gud er med! Og jeg mærker hans vilje, fordi hans liv blander sig med mit… Og det er bare så meningsfuldt og fantastisk! Så finder jeg mig selv i en hvile, hvor jeg slet ikke ønsker mig mere i denne verden… hans vilje i den enkle hverdag er det mest forunderlige! Det mætter mit inderste fuldstændigt! Livet med ham er nok for mig!