Gud overrasker – Rørhøg

Ja, sådan føltes det indeni, da jeg oplevede rørhøgen: Jubel, en smuk fugl, tænk, nu har vi set endnu en fugl, som Gud har skabt, identificeret den – nu ved vi, at det er en rørhøg!

Vi er derude… kigger… ser noget i luften… bruger kikkerten – det er svært at se. Min mand får et billede. Vi zoomer ind. Kender den endnu ikke. Kigger i fuglebøgerne, når vi kommer hjem. Får billedet over på computeren. Kigger mere. Sammenligner med fuglebillederne – og der er den!

Naturens bog er uendelig stor. Og jeg må bare sige, at begejstringen griber mig: Alt det, som det er muligt for mig at opdage. Alt det, som Gud overrasker mig med! Åh, sådan en er der også… tænk, endnu en smuk fugl som Gud har skabt! Jeg bliver bare så glad!

“Lad dine tjenere få dit værk at se,” bad Moses (Sl 90,16). Og sådan føler jeg det derude. Jeg føler, at Gud åbenbarer sig gennem sit skaberværk. At han viser sig selv for mig. At jeg ser endnu mere af ham. At han viser mig det ene efter det andet… som en stærk kommunikation… han elsker mig… og han fryder sig også over min glæde over det, han har skabt… Han bliver glad, når jeg overraskes over alt det, som han folder ud for mig…

Jeg får lov at juble over hans kreativitet – næh, har du også skabt sådan en! – og jeg tænker over, hvor fantastisk dejligt han må have haft det, da han skabte det… alt det, han har fundet på…

… og mine tanker går videre til evigheden… ham og mig sammen… Ham, som viser mig noget, han også har skabt… Mig som spørger til hans tanker og drømme og ønsker, da han skabte… forunderlighed på forunderlighed…

Jeg ser virkelig hans hænders værk! Tak, min elskede Jesus!