Anderledes… Almindelig…

Hun var anderledes (eller var det bare mig, som oplevede det sådan?). Jeg spidsede ører, lyttede med mere end ørerne. Det, hun sagde, gik ind i hjertet. Eller, var det måske hende, som rørte mit hjerte? Gud, måske?

Det, hun sagde var på en måde så almindeligt. Men – det var bare ægte. En kvinde, som ikke gav sig ud for at være andet end det, hun var. Hun delte nogle overvejelser med os om, hvorfor hun delte det, hun delte. Mødte os med en beskedenhed, var ikke anmasende, åbnede for at vi måske oplevede det anderledes end hende.

Så det blev bare hendes enkle fortælling. Om noget, der betød noget for hende. Lys og skygger – ikke glansbilleder – men betydning. Betydning, fordi Gud var i hendes liv. Af og til fornemmede man forvirring fra mennesker… men uden bebrejdelser. Det var bare. Nu, med betydning.

Og det var så enkelt. Det handlede faktisk bare om at introducere en sang. Men hun var der. Helt. Og hun gav og delte af sig selv. Betydning og ægthed.

Jeg blev forfrisket. Jeg blev glad. Konkret over at mærke et menneske, som brugte sine talenter til velsignelse for andre. Men også på en større klinge, fordi det mindede mig om, at Gud bruger enhver af os – lige som vi er – hvis vi giver ham lov!

“Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle” (1 Kor 12,4-6)

“Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn” (vers 7).

Jeg skrev det, for at det må inspirere dig… at du giver al din anderledeshed og al din almindelighed til Herren… at du tager imod alt, som gaver fra ham… som du, på din måde, kan tjene andre med…

“Du skal være en velsignelse” (1 Mos 12,2).