Håb i kampen

Jeg ved ikke, om Kain kæmpede for at gøre ret. Det ser egentlig mest af alt ud til, at han kæmper for sig selv. At han vil sig selv – og ikke noget andet

Kain bringer en offergave, som Gud ikke tager imod. “Så blev Kain meget vred og gik med sænket hoved” (1 Mos 4,6). Han skumler.

Gud henvender sig til Kain med nogle spørgsmål: “Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.” (vers 7).

Gud sætter fingeren på Kains problem. Han har gang i noget ondt. Han gjorde ikke det rigtige i første omgang. Og nu skumler han. Han er optaget af vrede. Men Gud giver ham håb: Du skal herske over synden! Kain, der er håb. Kain, du kan gøre noget andet end at skumle. Kain, hvor stærke de følelser end synes, så behøver du ikke give efter for dem.

Vi får ikke Kains svar. Men han skumler videre. Vreden og hævnlysten vokser i ham – og han slår Abel, sin bror, ihjel.

Da Gud stiller spørgsmål til det, møder vi Kains arrogance – han indrømmer ikke en gang sin synd, men svarer trodsigt og hånligt med løgnen: “Det ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror?” (vers 9).

Åh nej…

Må Gud hjælpe mig til at stoppe op ved hans første spørgsmål: Hvorfor er du fyldt af det forkerte… jeg ved, det fylder meget i dig… men jeg kan hjælpe dig… du kan slippe det ved min hjælp… du kan herske over synden, selvom den begærer dig!

Tak, Gud… stil spørgsmål til min “lille” synd… så den ikke vokser… jeg vil ikke blive i min egen trods… jeg vil din nåde… jeg vil din sejr, så jeg kan herske! Jeg tager imod håbet… og klynger mig til dig!