Bogen uden Gud?
Esters Bog. Guds bliver ikke nævnt. Og nogle mennesker har spurgt hinanden, om den overhovedet skal være med i Bibelen? Hvorfor er den der?
Bogen blev til på en tid, hvor man ellers frit talte om Gud. Så – hvad vil den sige os?
Historien i Esters Bog synes ikke uden Gud. Sammenfald af omstændigheder skaber begivenheder, som passer sammen i en større helhed. Fx:
- Det er lige præcis Ester, som bliver dronning
- Lige imens Haman er ved at lave galge for at hænge Mordokaj, kan kongen samme nat ikke sove – og han får læst højt af krøniken over mindeværdige begivenheder – og det er lige præcis en beretning om Mordokajs vigtige gerning for kongen
- Og lige præcis imens kong Ahasverus tænker på at hædre Mordokaj, kommer Haman, og kongen sætter Haman til at udtænke en plan for at hædre en, som kongen vil hædre – uden at Haman ved, hvem det er – han tror, det er ham selv… og bliver så bedt om at gøre det for Mordokaj
- Lige præcis Ester afslører Hamans planer om at udslette jøderne overfor Ahasverus
Gud er ikke nævnt… ja, men hans hånd er tydeligvis i beretningen.
Lige pludselig bliver det til en stærk kommunikation: Gud er her – også når jeg ikke ser det tydeligt. Når jeg længes efter, at Gud griber ind – så har han gang i noget… selvom jeg ikke kan se hans navn træde klart frem…
Esters Bog er Bogen med Gud!