At blive brugt af ham

Brødre

Kain var blevet født. Søn af Adam og Eva. Og “dernæst fødte hun hans bror Abel” (1 Mos 4,2).

Abel var bror til Kain. Og Kain var bror til Abel. Det var deres historie. Og som sådan var de uadskillelige – en gang brødre, altid brødre.

Men Kain ville gerne slippe af med sin bror. “Siden talte Kain til sin bror Abel, og da de en dag var ude i det fri, overfaldt Kain sin bror Abel og slog ham ihjel” (vers 8). Sådan. Så var han af med ham.

Men den gik ikke. “Da spurgte Herren Kain: ‘Hvor er din bror Abel?’ “ (vers 9).

Og Kain forsøgte sig med adskillelse: “skal jeg vogte min bror?”

Og svaret er: ja – det skal du!

I denne verden er mennesker forbundne med mennesker. Vi kan ikke leve uafhængigt af andre. De fleste af os mærker også behovet for andre. Men også, om man ikke synes, man har brug for andre, så er vi skabt med et ansvar for andre. Og vi kan være til velsignelse og glæde for andre.

Åh, Gud, lad det ikke blot være ord for os… indplant i vores hjerter at elske ligesom du… At se den anden… som en bror… forbudne til velsignelse og glæde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *