Udenfor? Indenfor?

Der er noget i dette vers, som jeg ikke kan lide: “Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik” (Kol 4,5).

Dem udenfor… Det er ikke rart at være udenfor. Det er rigtig ubehageligt, hvis man bliver holdt ude. Jeg kan ikke lide at tænke i os og dem.

Så jeg tøvede lige et øjeblik i forhold til, om jeg lige havde lyst til at skrive noget med udgangspunkt i det vers…

Men så kiggede jeg en gang mere…

… udenfor …

Ja, men tænk hvis det nu er sådan. Tænk hvis mennesker en dag kan stå udenfor evigheden, udenfor frelsen, udenfor fællesskabet med Jesus…

Huff… det isner næsten lidt… hårrene rejser sig… jeg får fornemmelsen af noget, som virkelig er koldt og mørkt og væmmeligt… Det kan jeg ikke lide at tænke på.

Til gengæld kan jeg godt lide at tænke på det gunstige øjeblik… Så tænker jeg på muligheder, noget som er spændende, noget der kan blive til noget stort, noget dejligt, noget som bringer masser af glæde…

Paulus fortsætter: “Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt” (vers 6).

Det lyder også dejligt… det er skønt at møde venlighed, at mærke den strømme ud igennem et andet menneskes ord… Og krydret med salt… det er sådan et lidt sjovt udtryk, som får mig til at tænke på, at det ikke er smagsløst… men fuld af god smag, som træder frem… At svare hver enkelt – åh, jeg elsker, når et andet menneske ser mig, taler ind i det jeg kan forstå, at jeg ikke bare er en del af mængden… men følelsen af at jeg er noget særligt…

Nu er min stemning og glæde løftet! Jeg kommer ikke med kulde og trussel til nogen udenfor… Jeg kommer med varme og kærlighed, opmærksomhed på ham eller hende… i et øjeblik ladet med muligheder og glæde, smag til livet… Og tænk, hvis han eller hun kan opleve, at de er indenfor min kærlighed og opmærksomhed! Tænk hvis det kan vække en stærk lyst til at være indenfor sfæren med Gud…