Adskillelse – glæde?!

Sikke en forskel!

Disciplene havde været igennem den værste krise i deres liv…

De havde været så frygtsomme og bange. Jesus havde sagt til dem: “Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?” (Joh 14,1-2). Og de var rædselsslagne ved tanken om, at han skulle gå bort.

De havde oplevet, at Jesus var død på et kors. Det havde revet dem totalt fra hinanden indeni. De var flygtet. De frygtede for deres liv. De så ikke mere en meningsfuld fremtid. For Jesus var ikke hos dem… Men Jesus havde vist sig for dem igen, opstået fra de døde, og “da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne” (Luk 24,45).

Nu skete det så, at han “løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen” (vers 50-51).

Denne gang var de ikke bange. De var ikke urolige for fremtiden. Nej – “de tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud” (vers 52-53).

Forvandlede. De stod helt på Herrens ord – og de var under hans velsignelse. Og der er de fyldt med glæde! Der er det ikke længere en adskillelse, som rører dem… Jesus var stadig hos dem igennem Helligånden, og de skulle blive “i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje” (vers 49).

Gør du det! Tilbed Gud! Bliv hos ham – gennem hans ord – lad ham åbne dit sind for det. Du er under hans velsignelse. Tag imod. Tag imod Helligånden i dit liv. Bliv fyldt dagligt. … Og dit liv vil være fyldt med den største glæde!