Større tro

Tro… lever og vokser, når vi gør det, der er vores opgave, og at vi takker Gud for alt det, vi ser.

Lad mig uddybe – jeg læste her i Lukas 17, at “Apostlene sagde til Herren: ‘Giv os en større tro!’ Herren svarede: ‘Havde I tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer’ “ (vers 5-6).

Sennespfrøet… “det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene” (Matt 13,32).

Så – tro – det er ikke noget stort og utilgængeligt – men almindeligt og småt som sennepfrø – og – når det lever og vokser – så sker der noget stort omkring troen.

I Lukas 17 fortsætter Jesus med at fortælle om en tjeners liv – han gør bare det, som ligger i en tjeners job. Sådan også med troen. Den lever og udvikler sig i det liv, som vi helt almindeligt lever. Og når vi tager imod tjenerskabet for Kristus i vores almindelige liv – så sker der hele tiden noget med vores tro.

Men tro er også noget virkelig særligt. At tro er at se. At se den verden, som rækker ud over vores eget.

Den næste sekvens i Lukas 17 handler om ti blinde, som Jesus helbredte, så de kunne se. Kun én, en samaritaner, kom tilbage og sagde tak. Om ham siger Jesus: ” ‘Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?’ Og han sagde til ham: ‘Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.’ “ (Vers 18-19).

Når du rækker din tak til himlen, for alt det du ser… så lever du i tro. I tro på, at det er Gud, som gør og giver – ikke din fortjeneste. Det er tro. En tro, som bringer dig til frelse. En tro, som ser bagom og opover dagligdagen. En tro, som et sennepsfrø – som bliver til et mægtigt træ, hvor alle mulige kan finde næring, troens næring.

Tak Gud for troens mirakel – at du ser ham i dagligdagen!