Selvom Rahab boede i et folk, som var afgudsdyrkere – så kendte Rahab den levende Gud! Og hun kendte Helligåndens stemme i sit liv. Da Jakob – mange år senere – skriver sit brev, hvor han vil fortælle, hvad tro i praksis er – så bruger han Rahab som eksempel. Sammen med Abraham – troens far – så står Rahabs tro! “I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene. Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej? For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme…