• At være elsket

    Ikke glemt

    Frygt. Der er megen frygt forbundet med at være glemt. For hvis mennesker ikke husker os – så er det jo fordi, vi ikke har betydning for dem… og ikke at have betydning for nogen… det er slet ikke til at bære… … så føles det bare så tomt indeni… så meningsløst… så krakeleret… så smerteligt… Mennesker glemmer. Men Gud glemmer ikke: “Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg dig ikke!” (Es 49,15). Og Gud vil, at du skal vide, at han aldrig glemmer dig! Han vil, at du skal huske, at han elsker dig. Jesus siger:…

  • At modtage

    Giv mig Helligånden

    Bøn med forventning om at få! Med forventning om at få virkelig meget. Ja, faktisk langt mere end jeg kan forstå… Gud viser mig en kontrast… bare for at jeg ikke skal være i tvivl… … ja, for tvivler vi nogen gange på, at Gud hører vores bønner… om Gud vil give os det gode, vi beder ham om… om Gud har glemt os… om han virkelig vil os det allerbedste… Jesus laver en lille historie. Det handler om plageri og besvær, og om en som til sidst hjælper en anden, fordi han er så træls – bare for at få fred! Med historien vil Jesus sige: “Bed, så skal…

  • At modtage

    Lær mig at bede

    Herre, lær mig at bede! Lær mig min bøn i dag. Mine tanker er fattige, mine ord tomme. Jeg mærker længslen efter dig, men evner ikke at connecte… eller mærke dig… Hvor har jeg bedt den bøn mange gange… og mærket at Gud allerede er her! Som om han siger: Line, jeg er her allerede, jeg elsker dig – det er mig, som åbenbarer mig for dig… Du skal ikke bekymre dig om at finde mig… det hænger slet ikke sådan sammen… for det er mig, som viser mig for dig… også lige nu… Disciplene havde set og hørt Jesus bede… De mærkede hans nærhed med hans himmelske far… Og…

  • At være sammen med ham

    Hvor Gud er

    David var i ørkenen. Og han var ligeså forpint som sine omgivelser. Han længtes efter Gud. “Gud, du er min Gud, jeg søger dig,min sjæl tørster efter dig,min krop længes efter digi det tørre, udpinte, vandløse land.”(Sl 63,2). Jeg tror, at David også var lidt bekymret… og at han tog det med ind i en urolig nat… men han fortæller: “når jeg på mit leje husker digog tænker på dig i nattetimerne”(vers 7) I stedet for at blive ved sine bekymringer… så vender han tankerne mod Gud… “Ja, jeg vil skue dig i helligdommen” (vers 3). Og når han tænker på Gud i stedet for sine bekymringer og omstændigheder –…

  • At blive brugt af ham

    Josva – leder under Herren

    Josva. En af historiens store ledere. Som helt ung var han en af de spejdere, som blev sendt ind for at udspejde Kana’an. Og han troede på, at Herren kunne gøre det, han sagde, han ville… Men… de fleste tvivlede… så Josva fik 40 år i ørkenen – sammen med det slægtled, som uddøde… Nu stod Josva overfor sin store opgave: At føre israels folk ind i Kana’ans land. Det var store sko, han skulle fylde… Moses havde været en stor leder i alle de 40 år. Men Gud havde givet ham løftet: “Ligesom jeg var med Moses, vil jeg være med dig; jeg lader dig ikke i stikken og…

  • At være elsket

    Glem det aldrig!

    Ja, glem aldrig hvordan Gud førte dig over vandet… Eller gemmen vandet… Han fjernede faktisk bare vandet! Det er historien om isralietterne, som gik over Jordanfloden – “men da præsterne, der bar arken, kom ned til Jordan og satte foden i vandkanten, standsede vandet, som kom oppefra; det rejste sig som en vold langt oppe, ved byen Adam, som ligger i nærheden af Saretan. Og det, der løb ned mod Arab-havet, Salthavet, forsvandt helt” (Jos 3,15-16). Tænk for et syn! Ikke kun for israelitterne, men også for folkene i Adam – altså – at se floden stå op som en vold! Eller forundringen hos dem ved Salthavet, da vandet forsvandt……

  • At være elsket

    Rahab havde valgt

    Rahab “kom til at bo blandt israelitterne og gør det den dag i dag, fordi hun skjulte de mænd, Josva havde sendt ud for at udspionere Jeriko” (Jos 6,25). Rahab havde valgt noget helt andet end alle de andre indbyggere i Jeriko. Hun havde taget imod troen. Hun havde handlet på sin tro. Hun havde ønsket mere. Og hun havde fået det. Og det bragte hende et helt andet sted hen… Jeg elsker disse ord: “Salmon blev med Rahab far til Boaz,Boaz blev med Ruth far til Obed,Obed blev far til Isaj,og Isaj blev far til kong David.… Jakob til Josef, Marias mand.Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.”(Matt 1,5-6.16) Det…

  • At være sammen med ham

    Der stod hun

    Ja, der stod hun så. Midt i murbrokkerne. Jeriko var faldet sammen. Hun havde set dem gå rundt om byen en gang hver dag de sidste seks dage. Hun havde været i sit hus – med den røde snor hængende ud af sit vindue. I fast tillid til at spionerne ville hente hende som lovet. Hun kendte ikke planen. Lige siden spionerne havde været hos hende, havde hun ventet. Først på dage som lignede alle andre. Så på dagene hvor byen var lukket, imens israelitterne gik rundt om byen. Og nu, den syvende dag. Igen hørtes deres skridt rundt om byen. Men det stoppede ikke. Det blev ved. Syv omgange.…

  • At være sammen med ham

    Tillid – når det er total vildt

    Har du tillid til Gud? Sådan, uanset hvad vej han vælger? Tænk lige på krigerne, der nærmere sig Jeriko. Gående – først en gruppe våbenføre mænd og så præsterne med arken – og så en bagtrop. Her gik de. Rundt om Jeriko. Uden at gøre andet end at støde i syv vædderhorn foran Herrens pagts ark. Ja, men det var da vildt! Gående tæt på en by med en massiv, tyk, uindtagelig, stærk bymur. Med fjender stående oppe på muren, som bare kunne skyde eller kaste noget ned på dem! Og så går de bare der – tæt på – rundt om byen. Menneskeligt set mega vildt! Ja, Gud havde…

  • At blive brugt af ham,  At give respons

    Forberedelse til kamp

    Det er godt nok anderledes! Altså. Først har spioner udforsket Jeriko. Så er hele folket gået over Jordanfloden – hvilket formodentlig ikke er forbigået Jerikos opmærksomhed. Og så bliver alle mænd i Israel omskåret! “Da alle var blevet omskåret, holdt de sig i ro i lejren, indtil de kom sig” (Jos 5,8). Så er de jo ukampdygtige! Et helt folk! Sårbare. Der – ganske tæt på fjenden – som let kunne gøre det af med dem, for ingen af mændene kunne kæmpe… Gud!? Ja, Gud!!! Gud har ikke brug for stærke mennesker… Måske indleder han endda nogle af vores største sejre med, at vi møder vores egen sårbarhed… vores inderlige…