-
Luk munden op!
Den Gud, som fører mig ud af mit Egypten – han elsker mig! Han ønsker at føre mig resten af mit liv, så jeg i livet med ham oplever glæde og fred – som intet andet kan give. Han har omsorg for, at alle mine behov mødes. Han skaber muligheder, som overgår mine længsler. Han mætter mig med noget, som tilfredsstiller ind i mit dybeste inderste. Det er virkelig en Gud, som tager ansvar! Hele vejen rundt. For alt. “Jeg er Herren din Gud,som førte dig op fra Egypten.Luk munden op, så skal jeg fylde den.”(Sl 81,11) Wau… jeg skal bare lukke munden op! Så er han der – så…
-
Befriet for byrden
Gud… en virkelig rigtig Gud, som kommer lige ind i vores virkelige verden. Bibelens historier omhandler rigtige menneskeliv – ligesom mit eget. Når jeg stopper op og minder mig selv om det – bliver beretningerne pludselig meget mere fyldige – deres følelser og oplevelser træder frem mellem linjerne… og taler endnu stærkere ind i mit eget liv. Jeg kan mærke – hvordan disse ord rammer lige ind i min længsel: “Jeg befriede hans skulder for byrden” (Sl 81,7). Jeg har gået længe med rygsæk… i starten føltes den måske let… men med tiden mærker jeg tydeligt de ellers gode stropper på rygsækken tungt på mine skuldre… ryggen bliver træt… Jeg…
-
Som et figentræ
Et figentræ uden figner. Nå ja, det kan da godt se smukt ud… Men et figentræ er skabt for at give figner! Jesus fortalte en lignelse om et figentræ, som ikke bar frugt – nu, på tredje år i træk! “I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte?” (Luk 13,7) Men gartneren svarede: “Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om”…
-
Flere bænke?
Ja, måske har vi faktisk behov for flere bænke? Ja, øjeblikke hvor vi bare sidder ned. Er i det vi nu er i. Mærker livet. Mærker Gud. Hverdage er så fulde af aktivitet. Dejlige aktiviteter. Ting vi har lyst til. Ting vi skal gøre. Ting som glæder andre. Ting hvor vi kan bruge vores kreativitet. Ting vi tjener penge på. Ting som giver følelsen af at have udrettet noget. Ind imellem det – hvor er det livgivende at gøre ingenting. Ikke udrette noget. Bare være. Der – på bænken. Der – i stilheden. “Stands, og forstå, at jeg er Gud” (Sl 46,11). Mød Gud på bænken. Mød Gud i stilheden.…
-
En bænk i solen
Vi sad der på en bænk mellem sivene ved vandet. Solens stråler fik det hele til at glimte. Fuglene fløj forbi. Andre svømmede. Solen varmede. Mit ansigt. Min krop. Jeg havde hue på. Vi havde været tidligt oppe. Gået rundt i den lille skov på den lille ø. Set lyset ændre på alle perspektiver. Hele tiden. Hørt fuglene. Set dem. Set den store flagspætte. Nu havde vi fundet denne bænk. Og her sad vi. Lykkelige. Lykkelige i stilheden. Lykkelige af at sanse. Lykkelige af at være. Være midt i Guds herlige skaberværk. En bog uden ord. Ja, der ville slet ikke være ord nok til at beskrive denne næsten ordløse…
-
Surdej
Jeg elsker det med, at noget småt bliver til noget stort. Jeg elsker at læse noget, som gør livet enkelt – nemt – ligetil – ukompliceret. Fx denne lignelse, som Jesus fortalte: ” ‘Man kan også sammenligne Guds kongerige med en surdej,’ fortsatte han. ‘Hvis en kvinde ælter den ind i en stor dej, lavet på flere sække mel, så får surdejen det hele til at hæve.’ “ (Luk 13,19-20; Bibelen 2020). Guds – det er virkelig effektfuldt! Bare en lille smule – og så har det en enorm effekt! Og jeg har sagt ja til Guds ind i mit liv! Så… selv når det ser ud til, at der…
-
Så lidt…
Når vi oplever, at vi står så usikkert… Når vi mærker vores egen skrøbelighed… Når vi næsten bliver blæst omkuld i vores uro… Et sennepsfrø! Tænk på lignelsen om sennepsfrøet. Ja! “Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene” (Matt 13,32). “Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark…” (vers 31). Det kan godt være, at du føler dig lille – og at du ikke rigtig har noget at byde ind med… At du ikke kan gøre egentlig forskel……
-
Set af Jesus
“Jesus så hende” – “en kvinde, som i atten år havde været plaget af en sygdomsånd. Hun var krumbøjet og ude af stand til at rette sig helt op” (Luk 13,11.12). Hvad er du plaget af? Hvad har slidt på dig længe? Hvad bøjer dig, så dine tanker går nedad i stedet for opad? Jesus ser dig! Og det var ikke kvinden, som henvendte sig til Jesus. Måske så hun ham ikke, fordi hun så ned… Måske var hun så nedbøjet, at hun var lukket inde i sit selv… Måske vidste hun ikke, at Jesus kunne hjælpe hende… Måske magter du ikke at se hen til Jesus… Måske ved dit…
-
Vær ikke bekymrede
Vær ikke bekymret for corona. Eller for verdensøkonomien. Heller ikke for dit eget job, om de gamle i din familie klarer det eller om levestandarden i Danmark ændres. Jesus sagde ikke lige det… og så alligevel… “Vær ikke bekymrede for livet,” sagde han (Luk 12,22). Og mange af de ting, som var en selvfølgelighed i mit liv for få uger siden – er pludselig ændret… Så næh, jeg bekymrede mig ikke for corona eller social isolation, for pengene i Danmark eller italienernes sygdom og sundhed… Jesus fortsætter: “hvordan I får noget at spise, eller for, hvordan I får tøj på kroppen” – åh… så er vi alligevel længere ude, end…
-
Det jeg ejer
Jeg har faktisk ret meget… kort sagt: Huset er fuldt! I det store hele er det en hel masse, som jeg er rigtig glad for. Som jeg nyder at se på og at bruge. Et hjem, som for mig er komplet. Ja, og det er den ramme, som jeg slapper af i – og er tryg i. Men hvad gør mig tryg? Jesus ved, at det er så let for os at sætte vores tryghed i det vi ejer… tingene – eller evner og netværk og… Og så siger han: “Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det…