Gud løber!

Gud rørte mig med dette vers:

“Mens han endnu var langt borte,
så hans far ham,
og han fik medynk med ham
og løb hen
og faldt ham om halsen
og kyssede ham.”
(Luk 15,20)

Alt det Gud gør, fordi han elsker mig så højt!

Han ser efter mig hver eneste dag. Han har omsorg med alt, hvad jeg tumler med – er jeg ramt af noget, som gør ondt – så gør det også ondt i ham.

Han røres særligt af, når jeg forsøger at finde ham. Sønnen var på vej til sin far… og faren så ham – langt borte. For han holdt øje. Ja, du og jeg kan ikke være så langt borte, at Gud ikke kan se os.

Og når der er en længsel i os efter Gud – så lader Gud os ikke vente. Han løber lige hen til os. Gud løber – fordi han elsker os – og fordi det ikke kan gå hurtigt nok med at favne os!

Uanset hvad der er i dit liv… tænk – denne søn havde i den grad svigtet og vanæret sin far! Men det eneste, Gud tænker på, er, at han endelig er så tæt på dig, som han elsker så højt – at han kan favne dig i et stort stort langt knus!

Kom… se Gud løber dig i møde… Gud favner dig… Gud elsker dig… Bliv der hos ham!