Den enkelte

Det er så smukt at se et tæppe af blomster. Fx holder jeg utrolig meget af, når anemonerne dækker skovbunden. Og marker med tulipaner i Holland, lavendelmarker i Frankrig og når alperoserne dækker store arealer i de østrigske eller schweiziske alper. Valmuer, lupiner eller vores rapsmarker. Det gør altid indtryk på mig – og jeg nyder det storslåede syn, som jeg nærmest kan forsvinde ind i med jubel.

Men når jeg går med et kamera om halsen, så optages jeg mest af den enkelte blomst. Det er fantastiske at zoome på den og se de fineste former og detaljer. Lysets spil i farverne. Lethed, ynde, elegance – en betagende skønhed som jeg næsten ikke kan slippe igen.

En dag hvor jeg tog billeder af små, meget beskedne blomster, som man næsten overser, hvis man ikke kigger særligt efter dem – ved stranden på for-græsset mellem stride græsser… kom jeg til at tænke på: Sådan ser Gud på mig! Og dig!

Han ser hver eneste af os – helt ind til de fineste små ting, som ingen andre ser. Han overser os ikke mellem alt det store omkring os. Vi er ikke små beskedne ingenting for ham. Han ser den ynde og elegance – som særligt kommer frem, hvis hans guddommelige lys rammer os rigtigt. Han bruger tid med os, for at lyset skal få alle de skønneste farver og detaljer frem.

Åh, min Gud, tak fordi du ser mig som den ene i mængden… Tak fordi du lyser på mig – så jeg får en skønhed, som jeg ikke har i mig selv… Tak fordi du elsker mig helt igennem… og du bliver ved med at lyse på mig! Du varmer mig, så jeg åbner mig op og bliver skønnere og skønnere under dit lys…

“Jeg er verdens lys” (Joh 8,12)… og hvad ville et billede af en blomst være uden lyset?

Gud elsker dig… og ser allerede alt det, han har lagt i dig… vær i hans lys… som en unik blomst i hans hænder, ingen er som dig – og det er dig, han elsker… lad ham lyse på alt i dig, så Skaberens skønhed træder stærkt frem i dit liv!