Giv… uden at forvente

Er en gave en virkelig gave, hvis man forventer at få noget igen… kan man spørge sig selv? Giver vi – uden at forvente også at få noget?

Helt ærlig… det er et dybt spørgsmål. Mange menneskelige forhold bygger netop på den balance, at der går noget begge veje. Vi holder op med at sende julehilsen, ringe, invitere den – der aldrig gør noget den anden vej…

Og jeg er heller ikke fortaler for, at vi ikke skal give noget igen, når vi modtager. Og det er dejligt med venskaber, som giver næring begge veje. Men Jesus går skridtet videre – fordi han opfordrer os til at være, som han er.

“Og til ham, der havde indbudt ham, sagde Jesus: ‘Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld.  Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde.  Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.’ “ (Luk 14,12-14).

De fattige, vanføre, lamme og blinde…

Et kristent fællesskab hvor vi kun tager os af vores familie og venner eller dem, som “er noget” – er slet ikke kristent… Det er magert. Egoistisk.

Giv… uden at forvente at få noget igen. Giv.

Det er øjensynlig den gruppe, som du vil møde i himlen! For lige efter taler Jesus om festen i Guds rige. De indbudte havde ikke engang tid til at komme, så optagede var de af deres eget. “Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind” (vers 21).

Giv. Modtag Guds velsignelser ved at give. Vær i fællesskabet med Jesus om at give. Der er overraskelser på den vej… du oplever og får noget andet, når du slipper dit eget…