Gid… jeg vil!

Mød Guds længsel:

“Gid mit folk ville høre mig,
gid Israel ville vandre ad mine veje!
Hvor let kunne jeg da kue deres fjender
og vende min hånd mod deres modstandere.”
(Sl 81,15)

Gid…

Gud længes efter, at jeg giver ham plads, så han kan gøre store ting i mit liv! Hvilken vidunderlig, herlig Gud! Kærlig. Kærlighed i praksis. Han elsker mig – og ønsker, at jeg skal mærke det helt konkret i mit liv.

Gid… paradoksalt… Gid jeg også ville det! Ja, men det vil jeg. Jeg vil da, at han skal fjerne alle udfordringer på min vej – velsigne mig til overflod – fylde mit liv med alt godt – glæde…

Nej, jeg vil ikke… Jeg vil selv. Jeg vil ikke lytte – jeg vil selv planlægge og gøre. Jeg vil ikke gå hans vej – jeg vil min egen.

Gid… min længsel møder hans gid…

Jesus, min Jesus… selvom jeg ikke vil, så vil jeg… Jeg vil gerne ud af mit eget fængsel, hvor jeg gør det hele på min måde… Helt ærligt, det lykkes ikke. Jeg har brug for dig… Gid jeg ville lytte til dig! Gid jeg ville gå dine veje! Gid jeg ville lukke din lethed ind i min umulighed… Gud, Gud, vi må begynde der… jeg kan ikke… jeg kender min umulighed… kom med din lethed… tag mit hjerte… åben mine ører… før mine skridt… TAK, Jesus, for din tålmodighed… og fordi vi begynder nu, i dag, og i morgen, og hver dag… – sammen!

Fantastisk! For hans længsel for mig er større end mine vildeste drømme…