Lær mig at bede

Herre, lær mig at bede! Lær mig min bøn i dag. Mine tanker er fattige, mine ord tomme. Jeg mærker længslen efter dig, men evner ikke at connecte… eller mærke dig…

Hvor har jeg bedt den bøn mange gange… og mærket at Gud allerede er her! Som om han siger: Line, jeg er her allerede, jeg elsker dig – det er mig, som åbenbarer mig for dig… Du skal ikke bekymre dig om at finde mig… det hænger slet ikke sådan sammen… for det er mig, som viser mig for dig… også lige nu…

Disciplene havde set og hørt Jesus bede… De mærkede hans nærhed med hans himmelske far… Og de længtes efter at have det på samme måde. “Herre, lær os at bede” (Luk 11,1).

“Når I beder, skal I sige,” sagde Jesus (vers 2)…

Åh, min far… tak fordi du allerede er her! Tak fordi du elsker mig som en kærlig far. Tak fordi du åbenbarer dig – og viser mig mere og mere om, hvem du er! Og hvordan alt dit hænger sammen! “Fader! Helliget blive dit navn, komme dit rige” (vers 2).

Jesus, jeg beder dig – giv mig lige nu mit åndelige brød… det jeg har brug for, for at mærke dig, glæden og freden, kaldet du har til mig om at være din… Giv mig styrken til mit liv i dag! “giv os hver dag vort daglige brød” (vers 3).

Og jeg lægger mennesker frem for dig… bevar mig i dag fra smålig sårethed og egoisme… åh, Jesus, hjælp mig til at elske! “og forlad os vore synder, for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os” (vers 4).

Jesus… jeg kom… mærkede min indre magtesløshed i at finde sammen med dig… du gjorde det! Og jeg takker dig så meget. Igen. Ja, tilgiv mig at jeg nogen gange lever i sfæren af, at jeg tror, at jeg skal eller kan selv… Jeg ønsker mest af alt, at du holder mig i det afhængighedsforhold til dig, som er sandt… Vær du min kilde og mit liv – dig, som fortjener al ære… ikke mig. “og led os ikke ind i fristelse” (vers 4).