Hvor Gud er

David var i ørkenen. Og han var ligeså forpint som sine omgivelser. Han længtes efter Gud.

“Gud, du er min Gud, jeg søger dig,
min sjæl tørster efter dig,
min krop længes efter dig
i det tørre, udpinte, vandløse land.”
(Sl 63,2).

Jeg tror, at David også var lidt bekymret… og at han tog det med ind i en urolig nat… men han fortæller:

“når jeg på mit leje husker dig
og tænker på dig i nattetimerne”
(vers 7)

I stedet for at blive ved sine bekymringer… så vender han tankerne mod Gud… “Ja, jeg vil skue dig i helligdommen” (vers 3). Og når han tænker på Gud i stedet for sine bekymringer og omstændigheder – så bliver han fuld af lovsang:

“Mine læber skal lovsynge dig,
ja, jeg vil prise dig hele mit liv,
i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
Min sjæl mættes som af fede retter
og mine mund lovpriser dig
med jublende læber,
når jeg på mit leje husker dig
og tænker på dig i nattetimerne.”
(vers 4-7)

Hvis du nogle gange ligger med bekymringer om natten… så tænk på ham! Husk på alt det, som han gør og kan og har styr på. Husk hvor meget han elsker dig. Husk at han aldrig vil slippe eller forlade dig. Tænk på historier fra dit eget liv – eller fra Bibelen – om hvad Gud gjorde – lad ham være din jubel!