Hun hørte – og troede

Hun havde hørt historierne. Om dette slavefolk, som var kommet ud af egypternes jerngreb. Om denne virkelige, aktive, mægtige Gud, som havde åbnet en vej igennem Sivhavet. Om sejre over hovmodige folk. Umuligt… men det var sket… for israelitterne!

Åh, sådan en Gud kunne hun godt selv bruge! Prostitueret var hun – det var nærmest et slaveliv… afhængighed af andre som et jerngreb… hovmodige mænd, som søgte at misbruge hende. Og deres guder… de kunne ingenting… Men denne Gud, Gud Herren, israelitternes Gud – han befriede den svage… han stoppede de hovmodige… Åh, kunne hun være en del af dette folk…

Rahab var kommet til at tro: “Jeg ved, at Herren har givet jer landet”… “Herren jeres Gud er Gud både oppe i himlen og nede på jorden” (Jos 2,9.11).

Så Rahab tog imod de to spioner fra israelitternes folk – uden at sladre til kongen. Og de aftalte, at Rahab skulle binde en rød snor fast i vinduet – så ville hun og hendes familie forlade Jeriko, når israelitterne angreb byen, og hun ville blive en del af Guds folk!

En del af Guds folk. Det er åbent for alle. Alle som tror. Og “troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord” (Rom 10,17).

Sådan var det for Rahab… sådan er det for os… Hør og hør og hør Guds ord! Læs de stærke beretninger. Bed Gud om at folde dem ud i dit sind og hjerte. Mærk ham, lyt til ham… Han vil styrke din tro hele tiden… så dit sind åbnes for det, der ser umuligt ud… lige ind i dit liv! Så troen vokser for alt det, han kan… selvom det ser umuligt ud…