I din solstråle

Åh, min Gud, hvor er foråret vidunderligt! Jeg elsker lyset, som er så lyst igen. Alt ser så indbydende ud. Jeg elsker solen, som varmer. Det er som om, jeg bliver favnet derude.

Kender du det? Fornemmelsen af forår og lys!

Og jeg tænker på, hvordan lyset er det, som virkelig gør forskel! Det er virkelig lyset, der får skønheden i det, vi ser frem. Det er lyset, som gør forskellen i et godt foto.

Og solen er den energikilde, som giver hele vores jord energi. Uden den ville vi dø af kulde, ja, alt vil blive livløst, dødt. Mørkt.

Historien om Jesus fortælles virkelig igennem lyset og solen – “Jeg er verdens lys,” sagde han (Joh 8,12).

Ja. Uden ham ville jeg være kold. Det er ham, som varmer mig op med sin nærhed. Han giver mig energi til livet – både ved sin skabermagt og med sin tilstedeværelse. Det er ham, som bringer lyset ind i mit liv. Glæden. Lykken. Livsnerven. Liv i livet.

Nu, hvor det er forår, så mærker jeg virkelig hans gavmildhed! Lys i mængder, solstråler, der bliver lange… Det er så frydefuldt…

Jeg danser i din solstråle, far! Tak, jeg mærker at du elsker mig højt. Jeg lever af dig, nærmest… ja, for uden solen… jeg ville dø i mørket… Lys ind i alle hjørner i mit liv… Må dine dansende solstråler fylde mig med dig selv… Må dit lys blive mit lys – til din ære – og så også andre mennesker kan mærke, at du gør al forskel!