Du gør, Gud!

Tak Gud.

Du er den, som altid bygger op.

Du, som har tøjler i det vilde og sætter grænser for det onde.

Du, som bygger mure for at beskytte – og aldrig for at adskille…

Du, som giver os glæde og styrke – og styrke i glæden!

Du, som tilgiver os og rejser os op igen.

Du, som åbenbarer og forklarer – så vi kan forstå.

Du, som tager mig ind i din familie.

Du, som sår frø, der vokser op og bliver smukke og til føde.

Du, som sår ordet i mit hjerte, så det bliver til tro og styrke i mit liv.

Du, som tager mig ud af mit mørke, det som ellers ville gøre mig afsindig…

Du, som mærker min mindste bevægelse, hvor jeg rækker ud efter dig.

Du, som rejser mig op fra min død og giver mig et vidunderligt liv.

Du, min elskede Jesus, jeg har min glæde i dig!

Min respons efter en morgenandagt med læsning af Nehemias’ Bog kap 7-8 og Lukas kap 8.

“Glæde i Herren er jeres styrke” (Neh 8,10).

“Han rejste sig og truede ad stormen og bølgerne; de lagde sig, og det blev blikstille” (Luk 8,24).

“Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred” (Luk 8,48).

“Vend hjem, og fortæl om alt det, Gud har gjort mod dig” (Luk 8,39).