At være sammen med ham

Fred – ind i uro

Fred.

Hvad er bedre at få end fred, når ens hjerte er fuldt af uro? Hvad er mere vidunderligt end at få den fred ind udefra – uden selv at skulle kæmpe for den – når alt inde i en er anspændt, og alt omkring en er usikkert?

Sådan var det for disciplene. Deres verdens situation var usikker. Jesus sagde mærkedelig ting om at ville forlade dem… Landets religiøse ledere var imod dem… hvad skulle de gøre…

En urolig verden. Det kender vi også til. En ukendt og usikker fremtid. Det erfarer vi også.

“Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jeg ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!” (Joh 14,27).

Jesu fred. Han var den, som kunne sove fra, at det stormede. Han var den, som var rolig, selvom alle omkring ham angreb ham. Han havde fred. En fred, som kom fra hans relation med hans himmelske far.

Han tilbyder os det samme. En fred, som vi har, fordi vi kender ham. Fordi vi ved, at han har alting i sine hænder. Fordi vi ved, at han elsker os. Fordi vi ved, at han åbner udveje, som vi ikke ser. Fordi han har løsninger, som rækker ud over det, som vi ikke forstår.

Ja – fred – bare fordi han er.

En fred, som fjerner vores frygt. En fred, som giver os mod på ny.

I dag… lige nu… Han giver dig sin fred!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *