Hvad Gud gør

Virkeligheden var den at Daniel – at en ung mand blev taget til fange af en konge fra et andet land. Sammen med en masse andre. Rigdommene fra hans land blev også taget.

Men når vi kigger lidt nærmere på teksten, så er der en virkelighed mere: “Herren gav Judas konge Jojakim i hans magt” (Dan 1,2). Gud var ikke væk. Gud havde vist Israel nåde i år efter år… men det havde ikke gjort nogen forskel – så nu lod han Nebukadnezar få magten (2 Krøn 36,14-21).

Men Gud var ikke væk. Gud var helt tæt på i Daniels liv. Og Guds tilstedeværelse kom til at gøre al forskel i Daniels liv.

For Daniel blev udfordret hos Nebukadnezar til at miste sin identitet. Daniel fik et nyt navn og han skulle spise fra det kongelige taffel – hvilket ville betyde et kompromis med hans tro. Det var Daniel ikke klar til. Han var tro.

Og Gud var tro! Gud svigtede ikke Daniel, men “Gud lod Daniel finde velvilje og barmhjertighed hos hofchefen” – så Daniel og hans venner kunne få deres egen mad (Dan 1,9). Og dernæst: “Gud gav disse fire unge mænd forstand og indsigt i al slags skrift og visdom. Og Daniel forstod sig på alle slags syner og drømme” (vers 17).

Gud handlede! Og det gør al forskel i Daniels historie.

Det sted vil jeg også stå! … Kære Gud, lær mig at stå sammen med dig. Favn mig med din nåde og barmhjertighed. Åbn dørene i mit liv, lad mig finde velvilje hos mennesker, der kan beslutte noget om og ind i mit liv. Lad mig hver dag få min indsigt fra dig… det er den vigtigste! Du er min vigtigste! Åbn mine øjne for, at jeg må se dig mere og se den forskel, du gør i mit liv!

Her kan du se en lille video, som viser, hvordan en kiasme-struktur i Daniel 1 understreger pointen: At Gud lod Daniel finde velvilje.